Måske kender du allerede situationen, hvor klubbens/foreningens medlemmer efterspørger mere tilstedeværelse på de sociale medier?
Det tekniske set-up er der allerede en masse hjælpsomme mennesker i klubben, som har tilbudt deres hjælp til, da alle jo er på de sociale medier i dag.
Bestyrelsen er klar til, at supplere klubbens hjemmeside med sociale medier, men er måske kommet i tvivl om, hvilke medier der passer ind i klubbens overordnede strategi, hvilke spilleregler der bør være og hvem der skal administrere dem (også om 12 måneder).
– Skal ansvaret ligge i en web-redaktion eller hos de enkelte afdelinger?
– Hvor stor skal en evt. web-redaktion være?
– Hvem gør hvad, hvornår og overfor hvem?
– Hvordan tackler klubben en Shitstorm/Candystorm?
– Hvem ligger stilen for foto/video indslag?
– Hvem skal sikre, at klubben overholder rettigheder på de sociale medier?
– Hvilke interessenter skal dækkes af hvilke medier?
– Skal I kun være aktive på jeres egne sociale medier?
– Hvilken stil og tone ønsker klubben at have på de sociale medier?
– Hvem udtaler sig på de sociale medier. Alle trænere med noget på hjertet?
– Hvilke hashtag giver mening at benytte og hvilke ikke?
– Hvem har overblikket over anvendelsen af klubbens logo på de sociale medier?
– osv…….
Måske et oplæg fra klubkommunikation. dk til næste bestyrelsesmøde kan kaste lidt lys over udfordringerne, som I bør tage højde for inden lanceringen overfor klubbens medlemmer.
Kontakt
Skriv til info@klubkommunikation.dk, så kontakter jeg dig snarest til en snak om kommunikation og markedsføring i din klub eller forening.
Denne artikel er til dig, der måske mangler deltagere, tilskuere eller frivillige til en kommende event.
Her kommer fem tips du kan implementerer allerede i dag. Og så er de gratis!
Du kan med fordel benytte dig af Facebookfunktionen “begivenhed”, som lader dig organisere og svare på sammenkomster i den virkelige verden med personer på Facebook.
Dit navn på din begivenhed bør være kort og præcist
TIP #1: Hold navnet på din begivenhed kort, da det vil blive afkortet på nogle platforme. Så skriv kort og præcist, hvad det er og undlad fyldeord.
Dit billede bør være 1920 x 1080
TIP #2: Optimer dit billede, så det passer til begivenheden. For de bedste resultater vil jeg anbefale billeder eller videoer i formattet 1920 x 1080 pixels.
Invitér andre som medorganisatorer af din begivenhed
TIP #3: Når du opretter din begivenhed er der et felt, hvor du kan angive andre som du gerne vil have med som medorganisatorer af din begivenhed. Men vær lidt kritisk og invitér kun mennesker, organisationer eller klubber du kender og stoler på. Invitér kun nogle der er direkte eller indirekte involveret i eventen.
Få allerede kendte deltagere i din event til at vise dette.
TIP #4: Når du sammen med andre arrangerer en event, så har I allerede på forhånd tilmelding fra en række frivillige som kommer og hjælper med at udføre eventen. Få dem til at markere dette inde i din begivenhed. Så er der allerede fra start nogle tilkendegivelser og andre vil se, at der er interesse for din event og vil derefter måske selv trykke “deltager” eller “interesseret”.
Lav opslag om din event
Tip #5: Du kan med fordel både lave opslag på din Facebookside, hvor du kan fange målgruppens opmærksomhed eller inde direkte i din oprettede begivenhed, så du kommunikerer direkte til dem, der har tilkendegivet interesse.
Sådan opretter du en begivenhed
Facebook har nogle glimrende sider med forskellige guider.
I serien af Podcastepisoder fra Klubkommunikation finder du også to om sociale medier. Lyt med på iTunes, Spotify, Podimo eller via din favorit podcast app. Søg efter Klubkommunikation.
Denne podcast episode er første afsnit i en serie med fælles titlen “Idræt og sociale medier”.
Her sættes fokus på de forskellige platforme, som idrætsklubber enten allerede benytter eller overvejer at anvende.
Denne episode sætter fokus på Facebook.
En 25 minutters samtale fra den 27. februar 2019 mellem Michael Bank Weltz fra Klubkommunikation.dk og Mads Bergmann fra DGI Storkøbenhavn. De sætter fokus på idrætsklubbers brug af sociale medier.
Mads Bergmann er ansat som konsulent hos DGI Storkøbenhavn i afdelingen Marketing og Kommunikation. Her rådgiver han bl.a. idrætsklubber om brugen af Facebook.
DGI er en nonprofitorganisation, der i mere end 150 år har arbejdet tæt sammen med foreningerne om at gøre danskerne mere aktive. I dag tæller DGI flere end 6.300 foreninger og 100.000 frivillige ildsjæle. Som en af landets største leverandører af kurser gør DGI hvert år flere end 50.000 danskere klogere på både sig selv og idræt. (Uddrag fra www.dgi.dk)
Slots- og Kulturstyrelsen har netop udgivet kort nyt – Mediernes udvikling 2018, hvor det blandt andet fremgår at brugen af sociale medier går på tværs af alderstrin. (Figur 2 – Kort nyt: Mediernes udvikling 2018).
Undersøgelsen viser også , at danskernes daglige foretrukne sociale medie klart er Facebook (Figur 3 – Kort nyt: Mediernes udvikling 2018).
Samt at Facebook har en dominerende position blandt danskere, der kun anvender ét socialt medie. (Figur 4 – Kort nyt: Mediernes udvikling 2018).
Om undersøgelsen
Undersøgelsens spørgsmål er udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Slots- og Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”.
Resultaterne er baseret på 5.850 besvarelser fra telefoninterviews eller
webskemaer og er indsamlet fra marts til maj 2018 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning fra 16-89 år.
Der er efterhånden kommet 11 podcast-episoder fra Klubkommunikation.dk og flere er på vej til efteråret.
Muligheden for at høre disse er også blevet bedre, idet episoderne nu også ligger på både Spotify og Goggle Podcast. Her kan du hente dem ned til senere offline aflytning eller abonnere på podcastkanalen direkte i Spotify streamingtjenesten.
Klubkommunikation.dk nu også på Spotify.
Hvad er Klubkommunikation.dk podcast?
Klubkommunikation.dk Podcast handler om kommunikation og markedsføring i idrætsklubber og foreninger.
Michael Bank Weltz interviewer løbende gæster med en interessant historie eller idé indenfor et spændende område til gavn for dig som frivillig, leder eller træner ude i din lokale klub eller forening.
Klubkommunikation.dk lancerer en fanside på Facebook for alle med interesse for pigefodbold og specifikt U18 DM Ligaen, Danmarks bedste pigeungdomsrække.
Nichekanal Som navnet U18 piger DM fanside antyder, så er der tale om en form for nichekommunikation, idet udgangspunktet er en specifik målgruppe – fans af fodboldrækken U18 Piger DM Ligaen. Sekundært er målgruppen også fans af pigefodbold generelt.
Identitetsskabende Fansiden uddyber forhåbentlig over tid, hvad U18 DM Ligaen er og hvad der sker lokalt i DM klubberne. Ved at samle og dele de enkelte opslag er håbet, at det skal føles relevant for hver enkelt følger og dermed giver et samlet overblik over denne udviklingsrække i toppen af dansk pigeungdomsfodbold.
Den gode historie Hvert eneste opslag på fansiden skal ses og gerne opfattes som en del af den samlede gode historie. Den overordnede historie skal tale til følgernes dagligdag eller drømmeverden, uanset om ens egen hverdag er i/eller omkring bredde- og eliteholdene i dansk pigefodbold. Vi mener, der er brug for rollemodeller i dansk pigeungdomsfodbold, hvis målsætningerne om vækst og flere pigehold rundt om i landets fodboldklubber skal nås. Vi giver, hermed vores bidrag med den nye U18 Piger DM fanside på Facebook.
God sæson
Michael Bank Weltz – Klubkommunikation.dk
De fleste klubber og sociale foreninger har i dag en hjemmeside, men ikke alle er på de sociale medier. Facebook er danskernes foretrukne sociale medie, så det er da et godt sted at starte, hvis klubben vil på de sociale medier.
Facebook er en fin platform Din klub eller foreningen kan bruge Facebook til fire enkle, men effektive ting:
1) at skabe engagement.
2) God til personlig kontakt.
3) God til at få budskaber ud.
4) God til live-streaming.
Danskerne er vilde med Facebook
Når forskellige undersøgelser spørger ind til danskernes brug af sociale medier lander brugen af Facebook på førstepladsen i alle aldersgrupper. (Kilde: Audience Project Insights 2017)
Det er dermed også det mest udbredte sociale medie i Danmark, idet op imod 80 % af alle benytter Facebook på den ene eller anden måde. (Kilde: Audience Project Insights 2017)
Så dine nuværende og kommende medlemmer benytter allerede Facebook og for nogle aldersgrupper op til flere gange dagligt.
Derfor er Facebook anvendeligt for klubber og foreninger, hvis du ønsker at skabe indhold der, hvor dine medlemmer og andre interessenter er.
Der er dog forskellige måder I kan være aktive på Facebook. Her skelnes mellem Grupper (åbne/lukkede) og Sider. Og måske er nogen omkring klubben allerede i gang!
Overvejelser omkring Facebook grupper i klubregi Alle med en Facebook profil (personlig konto) kan oprette en gruppe og navngive den. Når administrator af en gruppe skriver noget, så bliver det registreret, som noget der kommer fra ham eller hende personligt. Alle kan skrive opslag, hvis de er med i gruppen.
Eksempel på struktur af individuelle holdgrupper indenfor samme klub
Hvordan bliver grupper brugt generelt?
Mange trænere og forældre laver specifikke hold/årgangsgrupper tænkt som interne (lukkede) informationsgrupper for holdets/årgangens spillere og forældre. Tonen er uformel og her udveksles alt fra små korte beskeder om ændrede træningstider, nye stævner og til opskrifter på forældrekagen fra weekendens stævne.
Nogle klubber opretter åbne grupper med opslag om dagligdagen i klubben, hvor alle interesserede kan blive medlemmer. (Vil dog anbefale sider til dette formål i stedet for).
Er din klubledelse afklaret med spørgsmål som disse:
Skal grupperne være åbne eller lukkede?
Skal alle hold have en gruppe eller er det afdelingsvis?
Er det klubbens grupper eller trænernes? Overvejelser omkring Facebook sider i klubregi Alle med en Facebook profil (personlig konto) kan oprette en (fan) side.
En side er upersonlig og kan udgive indhold, som kommer fra sig selv, som “Side”.
Struktur med fokus på både klub-, afdeling- og enkelte holdssider
Så ingen personlige afsendere af indhold, men envejs opslag fra “Sidenavn”. Du kan beslutte om følgere må kommenterer på opslag, men følgere kan ikke slå noget op direkte på siden.
Hvordan bliver sider brugt generelt i klubber og foreninger?
Mange klubber opretter sider med det formål, at opslå informationer af mere almen interesse for følgerne om klubben, specifikke afdelinger i klubben eller fansider for specifikke hold/udøvere. Tonen er som regel mere formel end i de lukkede klubgrupper, idet alle interesserede kan melde sig som følgere. Det er en god idé at poste artikler fra klubbens hjemmeside og via Facebook dermed få læsere ind og gå på opdagelse på klubbens hjemmeside. Det er også en god idé, at oprette Begivenheder inde på facebook, så følgerne kan se, hvad og hvornår der sker aktiviteter i klubben eller foreningen.
Anbefaling til klubledelse / web-redaktion Overvej om ikke det er en god idé, at en repræsentant fra ledelsen / web-redaktionen skal være passivt medlem af klubbens forskellige sider, hvis disse skal benytte klubnavn og logo.
Overvej at få indføjet i trænerkontrakter (både ansatte og frivillige), at ved fratrædelse af hverv i klubben skal administrator afgive siden til ledelsens repræsentant.
Er din klubledelse afklaret med spørgsmål som disse:
Er der en form for intern struktur omkring navngivning, som refererer til navngivning på evt. hjemmeside?
Er der definerede ansvarsområder for stil og tone?
Hvilke sider skal klubben have kontrol over?
Lav et lille tjek selv
Tjek selv på om din klub allerede har grupper og sider på Facebook, som du og klubledelsen måske ikke kender til. Måske er der nogen som allerede benytter jeres klubnavn og logo, så følgerne tror det er en officiel klub profil.
Gå ind på Facebook og søg efter navnet på din klub og se, hvad der kommer frem i søgeresultatet.
Klubkommunikation.dk hjalp Ballerup-Skovlunde Fodbold med en “drejebog” i forbindelse med deres Pigefodboldcamp uge 42 i 2017. Formålet var at komme rundt om hele eventen både før, under og efter.
Drejebogen
Hvorfor er det så vigtigt med en drejebog?
I planlægningsfasen var der selvfølgelig styr på alle de sportslige elementer, men som noget nyt ville BSF gerne fokusere mere på den kommunikative del. Selve arbejdet med kommunikationsdelen tog udgangspunkt i de enkelte elementer i den samlede event opdelt i afsnittene 1) Invitationen. 2) Op til eventen. 3) Velkomsten. 4) Samværet under eventen og 5) Afslutning og opfølgning.
Efter et mindre analysearbejde omkring interessenter blev der sat fokus på brugen af små videoklip, som det bærende element ved siden af de traditionelle plakatopslag og uddeling af flyers. Det viste sig at der bl.a. var grobund for små teaser- videoklip op til tilmeldingsfristen (film 1,2,3 og 4 med fokus på invitationen og tiden op til eventen) og et videoklip om aften på dag 2 af eventen (film 5 med fokus på samværet på campen), samt et videoklip efter afholdelsen af den 3. og sidste campdag (film 6 med fokus på afslutning og opfølgning).
62 piger fra 8 forskellige klubber og en masse frivillige trænere og ledere fra Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) havde 3 kanondage sammen i efterårsferien 2017.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om, hvordan Klubkommunikation.dk kan hjælpe din klub eller forening er du velkommen til at kontakte mig
Du kan herunder se de 6 videoklip som bl.a. indgik i drejebogen og som blev distribueret før, under og efter campen på de sociale medier i efteråret 2017.
Hilsen
Michael Bank Weltz – Klubkommunikation.dk
Tilmelding til nyhedsbrev
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få hver måned flere gode råd til, hvordan du kan gøre din idrætsklub eller forenings kommunikation mere effektiv.
Klubkommunikation.dk har bl.a. hjulpet Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) med et testprojekt omkring formidling af klubinformationer via Podcast.
Valget faldt på en podcastserie med titlen “På banen med pigefodbold i BSF“, hvor klubbens kvinde- og pigetrænere, spillere, ledere og andre frivillige inviteres i studiet til en snak om dagligdagen i BSF med fokus på fællesskab, frivillighed og selvfølgelig spillet med den runde bold. De fleste optagelser er foregået på banerne og i klubhuset omkring Ballerup Idrætspark.
Hvad er Podcast?
Vi er bl.a. kommet i gang med den tekniske side efter inspiration fra hjemmesiden www.helpmarketing.dk, som har udgivet langt over 100 Podcast episoder.
Ballerup-Skovlunde Fodbold
Her kan du høre de 7 afsnit fra Klubkommunikation.dk og Ballerup-Skovlunde Fodbold. Vi har i testen lagt vægt på det indholdsmæssige og ikke så meget distributionen af afsnittene, da vi gerne ville undersøge om der kunne skabes interessant indhold via dette medie.
Brug for sparring?
Måske Klubkommunikation.dk kan hjælpe jer på vej via specifik rådgivning eller afholdelse af et klubforedrag om kommunikation og markedsføring i dagens moderne kluborganisation. Kan tilpasses individuelt efter ønske.
Kontakt
Skriv til info@klubkommunikation.dk, så kontakter jeg dig snarest til en snak om kommunikation og markedsføring i din klub eller forening.
Blog06.01.2016 | af Michael Bank Weltz, Freelance Marketingkonsulent
Der var en gang, hvor kommunikationen i landets sportsklubber og foreninger fortrinsvis skete via mund-til-mund eller gennem de trykte klubblade, som blev lavet af frivillige – ofte trænere og ledere i klubberne med andre opgaver.
Forleden faldt jeg over en spændende hjemmeside for Skakforeningen Øbro, hvor klubben har links til klubblade fra 1945 og frem til i dag.
Klubblad i 1945
Klubbens Ledere har længe savnet et Middel til at komme i bedre Kontakt med Medlemmerne. Da Klubben var mindre var det betydeligt lettere. Da lærte vore faa Medlemmer hurtigt hinanden personligt at kende og det var let forBestyrelsen at komme paa Talefod med det Enekelte Medlem. Men efterhaanden som Klubben er vokset, er Vanskelighederne for det intime Samarbejde meelem Ledelse og Medlemmer ogsaa vokset.
Dette forhold vil kunde bedres med et Maanedsblad der er obligatorisk for alle Klubbens Medlemmer. I Medlemsbladet kan Medlemmerne blive underettet om Resultaterne i Turneringer, Holdkampe og Matcher. Dette vil i høj grad stimulere Interessen blandt Medlemmerne til at gøre en Skaklig Indsats for Klubben. Ligeledes vil der kunne agiteres for Tilslutning til kommende Arrangementer. Der vil kunne gives til Medlemmerne Indsigt i hvorledes de forskellige Turneringer er bygget op. For de Medlemmer der blot deltager i Klubbens egen Turnering, samt for vore passive Medlemmer, kan det ogsaa have Interesse at blive holdt underrettet om Klubbens øvrige Virksomhed.
Ovenstående var uddrag fra det første klubblad i 1945 fra Skakforeningen Østerbro Arbejder Skakklub.
Har din klub et nedskrevet formål med jeres kommunikation og en oversigt over, hvilke medier I benytter hvornår og til hvad?
Måske Klubkommunikation.dk kan hjælpe jer på vej via specifik rådgivning eller afholdelse af et klubforedrag om kommunikation og markedsføring i dagens moderne kluborganisation. Kan tilpasses individuelt efter ønske.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at klubkommunikation,dk ikke har et samarbejde med Skakforeningen ØBRO, men jeg syntes blot deres arkiv over klubblade var interessant og spændende læsning.
Kontakt:
Skriv til info@klubkommunikation.dk, så kontakter jeg dig snarest til en snak om kommunikation og markedsføring i din klub eller forening.