årsplan

Er din klubs årsplan opdateret?

Statiske årsplaner

Når jeg her i november måned sidder og skimmer internettet og besøger en masse idrætsklubber støder jeg på “fanen” med teksten “Årsplan 2018”.

Ved et tryk møder jeg ofte en udfyldt og overskuelig plan for klubbens eller en afdelings aktiviteter i 2018.

Men der står intet om januar 2019 og fremadrettet!
Jeg har talt med en række klubfolk, som nikker genkendende til problematikken og kommenterer det med “Der kommer nok en årsplan for 2019 i januar eller februar”.

Dynamisk og løbende årsplan

Hvorfor egentlig denne statiske opdeling i år og måneder, hvorfor er årsplanen ikke rullende og dynamisk med stigende detaljeringskrav jo tættere vi kommer de enkelte begivenheder?

Og hvem skal egentlig bruge årsplanen udover bestyrelsesmedlemmerne?

– Måske de frivillige der gerne stiller op, hvis de altså informeres i tide!
– Måske de frivillige som står for klubbens kommunikationsstrategi på hjemmeside og de sociale medier og som mangler input til de gode historier!

Få årsplanen 2019 ud af bestyrelseslokalet nu.

Links:
Synlighed året rundt 
Hvem skal man ringe eller skrive til?

Styr på kommunikationen i 2019!

Få nyheder om klubkommunikation

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her og få automatisk nyheder om kommunikation i idrætsklubber og sociale foreninger direkte i din mailboks.

Hilsen
Michael Bank Weltz – Klubkommunikation.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *